Hvordan fastholder vi vores ældre og erfarne praktiserende læger?

PUBLICERET AF SARAH STAUSBØLL 06.05.2021

Det sidste års tid har man ikke kunne åbne en avis, et magasin, et ugeblad eller set eller hørt nyheder hverken på fjernsyn eller i radioen, hvor de vigtigste nyheder ikke har været centreret omkring Covid-19.

Nu er vi efterhånden blevet rutinerede i at leve i en tid med Coronavirus, og derfor kan vi heldigvis også tillade os at diskutere andre emner. For mens hele samfundet lukkede ned, så var der nogle funktioner, som absolut ikke kunne hverken sendes hjem eller arbejde hjemmefra. Vores sundhedsvæsen har kørt på fuld knald igennem hele perioden og virkelig formået at løfte i flok. Dog, er der grund til panderynker og bekymringer, når man kigger på de nuværende tendenser i forhold til lægerne inden for almen praksis.

I øjeblikket er det et stort problem at fastholde praktiserende læger i alderen 65 år derover. Ifølge en analyse (december 2020), produceret af PLO, Praktiserende Lægers Organisation, ses der er i øjeblikket en bekymrende stigning af afgangen blandt ældre læger. Pr. 1. januar 2020 var der blot 3.326 aktive praktiserende læger på landsplan og det repræsenterer et fald på 270 læger de sidste 10 år. Det er Region Sjælland og Region Nordjylland, som er hårdest ramt i øjeblikket og som dermed er de regioner med flest læger på 65 år eller derover. Hvordan kan vi fastholde dem? Hvordan kan de bevare deres arbejdsglæde og motivation til at fortsætte lidt endnu? Hvordan kan vi helt generelt løse det her problem? Folketinget har gjort det, at de har øget antallet af hoveduddannelsesstillinger i et forsøg på at få flere læger til at gå den praktiserende vej.

Et bestyrelsesmedlem af PLO mener, at politiske initiativer for at fastholde de ældre læger er det, som der skal til – dog vil man først se resultatet af dette initiativ om mindst 5 år. Herved, er det, imidlertid måske, nogle andre tiltag, der skal sættes i søen. I et notat fra februar 2020, også produceret af PLO, bliver en række ældre læger spurgt ind til, hvad der eventuelt kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Mellem 40 og 50% af de adspurgte, pegede på ting, som kunne give dem mere frihed i hverdagen; ’Vikarer til aflastning’, ’1 til 2 ugentlige fridage’ og ’det at kunne få nedsat arbejdstempoet’. Svaret på dette kunne være at lade lægerne selv vælge hvor meget og hvorhenne de vil arbejde, så de derved selv kan styre tempoet og have den frihed, som de ønsker. Det kunne man eventuelt gøre ved at samarbejde med en vikarportal, som sørger for direkte kommunikation mellem læge og praksis via en fuldstændig digitaliseret proces, som også er utrolig omkostningseffektiv, hvorefter læge og praksis kan opbygge et samarbejde helt efter begge parters behov.